Det personlige og uperfekte værtskab

I 2015 rejste Claus Meyer til New York, og med sig tog han principperne fra Det Ny Nordiske Køkken, der i de forgange år ikke bare havde revolutioneret den danske madkultur, men sat sig eftertrykkelige spor på den internationale gourmetscene. Madmanifestet, der med Meyer som en af de absolutte hovedkræfter havde resulteret i fødslen af blandt andet Noma, fik en god begyndelse på Manhattan: Efter blot seks måneder oppebar hans to restauranter, Agern og Alaska, tre Michelin-stjerner til sammen.

Men så meldte udfordringerne sig. Pengemangel, juridiske forviklinger og et dårligt samarbejde med forretningspartneren fik den danske kok og entreprenør til at gemme sig under dynen for at undgå de ”grusomme” opgaver, der ventede ham. Meyer lærte på den hårde måde, at han ikke altid kunne følge sin mavefornemmelse. Og måske endnu vigtigere stod det klart for ham, hvor afgørende det er at sætte det komplette hold af mennesker, der får lov til at specialisere sig på hvert sit område og med de forskellige udgangspunkter dækker hinandens blinde vinkler.

Da Claus Meyer tre år senere vendte hjem fra New York, havde han ikke bare mistet en del penge, men også troen på, at han var dygtig til det, han lavede. Han begyndte i et terapiforløb for at genfinde ”spilleglæden”. Men også for at undersøge, hvad hans nye formål med arbejdslivet skulle være, efter at det havde lykkedes ham at forbedre og udbrede den danske madkultur. På en rejse mødte han tilfældigvis Muhammad Alis datter, Khaliah Ali, som fortalte Meyer om, hvordan hendes far ofte havde citeret Martin Luther King: ”We need to build a longer table, not a higher wall.” Lige dér stod det klart for Claus Meyer, at det var udkrystalliseringen af hans arbejdsliv, og at et godt værtskab er meningen med det hele.

I dag er værtskabet den definerede drivkraft i Claus Meyers liv og arbejdsliv, og det handler ikke kun om at lave maden og dække bordet, men om at tage ansvar i ”verden og livet” for så mange mennesker som muligt – også dem, man ikke kender. På samme måde befinder potentialet sig som regel der, hvor der er et fravær af værtskab. Det var tilfældet, da Meyer havde taget initiativ til Det Ny Nordiske Køkken, kunne han nu se, og umiddelbart efter mødet med Alis datter rejste han til et slumkvarter i Bolivia for at etablere en restaurant og madskoler for de lokale. Værtskabet, og fraværet af det, er i Claus Meyers udlægning et redskab til at finde formålet med det, man laver.