Kaspar Basse

Kaspar Basse

Det handler ikke om juice

Om at skille sig ud

Kaspar Basse inviterer i forbindelse med sit 20-års-jubilæum med Joe & The Juice Mesterlære med helt ned i de business-strategier og ledelsesmodeller, han selv har udviklet i opbygningen af den verdensomspændende kæde. Han introducerer os for de begreber og værktøjer, han selv har draget nytte af undervejs, inden han til slut løfter sløret for alt det, han også burde have gjort, men har opdaget for sent.

Få adgang til Kaspar Basses Mesterlære

+ et evigt voksende bibliotek af læremestre

Få første måned for

49,-

  • Efterfølgende 99 kr. per måned

  • Fri adgang til alt indhold

  • Ingen binding

  • Nye læremestre hver måned

  • NYHED: Fri adgang til +100 e- og lyd-bøger

Pensum

NYHED

Som en del af dit Mesterlære-medlemskab kan du nu gå på opdagelse i alle vores læremestres helt personligt kuraterede litteraturlister.

Læs pensum
kaspar_basse_kap07

Kaspar Basses pensumliste

Start med hvorfor

Start med hvorfor – til alle som vil inspirere andre og blive inspireret

Simon Sinek
Vores kære Simon Sinek har i mange år prædiket vigtigheden af det, man kalder et why, altså et formål for virksomheden. På et tidspunkt bliver jeg bevidst om, at det i højere grad er essentielt med et how. Med andre ord: Hvorledes folk går på arbejde dagligt er faktisk mere vigtigt for folk, end hvad der ti år ude i fremtiden er det mål, vi alle sammen sigter efter. Jeg tror, at mange virksomheder har travlt med at spørge mange mennesker om, hvad det er, de skal gøre, og det er for mig et symptom på, at du ikke selv er drevet nok, og at markedet begynder at drive dig, i højere grad end at du driver markedet. Det bringer en meget interessant konklusion frem: At ting ikke må være særligt nemme. Folk har ikke lyst til at stå bag en disk og trykke på et kasseapparat. Folk har lyst til at blive udfordret. Folk har lyst til at konkurrere med deres kolleger om speed eller præcision. Folk har lyst til at arbejde sammen, og nu er det hele pludselig blevet til en lille uddannelsesinstitution. Det handler om, hvordan gør vi i Joe & The Juice, ikke hvad vi gør. Og det interessante er, at vi gør det enormt svært for os selv, men vi gør det bevidst, fordi vi ved, at den relation og den intimitet, vi skaber til kunderne og omverdenen, når det lykkes, er på et helt andet følelsesmæssigt niveau, end hvis vi bare leverede færdiglavede produkter og sagde ”Hvad skal det være?” til den næste kunde.
Blue Ocean

Blue Ocean Strategy

Renée Mauborgne og W. Chan Kim
I Joe & The Juice har vi gjort brug af en strategisk model, man kalder Blue Ocean. Det essentielle i modellen er, at man bliver tvunget til at gøre op med sig selv som virksomhed, hvad man skal under-performe på for i al beskedenhed at kunne over-performe på de ting, der skal definere det, der adskiller ens virksomhed fra alle de andres. I mange brancher er det prisen, man vil konkurrere på. Eller det kan være design eller produktsortiment. For at bruge et populært eksempel sagde Apple i sin tid, at der er en markedskonkurrence, der typisk handler om pris, om kapacitet, om teknisk formåen. Men før Apple handlede det aldrig om design. Det, Steve Jobs så satte sig for, var at lave de smukkeste computere i verden. Mange sagde til ham, at han var splitterravende gal, hvilket kun var med til at motivere ham yderligere. Men han valgte altså at fokusere 100 procent på sin egen dimension, nemlig design af computere. I modsætning til resten af branchen. Det handler altså om at tage noget af det, de andre på samme domæne ikke udmærker sig ved, og gøre det til ens vigtigste fokus – det man skal fokusere på. Det nytter ikke, at man tænker, at man også kan gøre det billigst, for det koster at ville lave en pæn computer. Det med at lade være at fokusere for meget på det, de andre er geniale til, er meget svært for virksomheder, fordi man er så bange for at miste noget på dét, som jo helt tydeligvis er det, der driver kategorien. Men hvis du vil være speciel, hvis du vil arbejde i dit eget hav uden for meget støj – som er det, Blue Ocean handler om – så bliver du nødt til at være villig til at sige, at det, de andre er geniale til, det bruger vi ikke kalorier på. I Joes tilfælde er det, vi skiller os ud på, oplevelsen, fornemmelsen, energi-overleveringen. Det vigtigste for os er, at butikkerne er inspirerende for vores personale, så de har overskud til at skabe intime relationer med gæsterne, fordi det på et helt andet niveau skaber værdi. End om vi har en ny juice hver måned.
FISH!

Fish! A Remarkable Way to Boost Morale and Improve Results

Stephen C. Lundin, Harry Paul og John Christensen
Det begyndte, da John Christensen aflagde Pike Place Fish Market i Seattle en visit i 1997. Den amerikanske dokumentarist kunne ligesom markedets øvrige besøgende ikke undgå at blive revet med af den stemning, sælgerne skabte, når de højlydt kyledes torsk og laks gennem luften til hinanden alt efter kundernes forespørgsler. Christensen noterede, at de ansatte kunne have valgt at fokusere på, at deres arbejde grundlæggende var koldt, udmattende og præget af gentagelser; i stedet gjorde de ikke bare fiskemarkedet til en turistattraktion, men til et sted de lokale gerne opsøgte i frokostpausen for at få et skud af energiboostet. John Christensen endte med at spørge fiskesælgerne, om han måtte filme dem in action, og året efter havde han premiere på både en video og den filosofi, der begge bar titlen ’Fish’: Pointen er, at du kan vælge at elske dit job, selv om alle forhold ikke nødvendigvis er ideelle, og pointen er også – og ikke mindst – set fra Kaspar Basses perspektiv, at man ”som arbejdsgiver kan du lære at blive bevidst om, hvilke omstændigheder der kan stimulere og motivere dine medarbejdere, så det bliver nemmere for dem netop at elske deres job”.  I den proces slår Fish-filosofien ned på fire principper: Choose Your Attitude Play Make Their Day Be Present I 2000 fulgte så bogen ’Fish! A Remarkable Way to Boost Morale and Improve Results’, som Kaspar Basse anbefaler alle, der interesserer sig for virksomhedskultur. I bogen får hovedpersonen Mary Jane Ramirez til opgave at gennemføre en turnaround i den afdeling af en virksomhed i den finansielle sektor, som hendes chef kalder en ”losseplads for giftig energi”. Ramirez, der netop er flyttet til Seattle, opdager det lokale fiskemarked, hun allierer sig med mestersælgeren Lonnie – og resten er en bestseller på 120 sider. Og apropos Lonnie: Kaspar Basse besøgte selv Pike Place Fish Market i den spæde livsfase af Joe & The Juice for at studere fænomenet, og han vendte ikke bare retur en masse inspiration rigere, men med en udgave af bogen signeret af Lonnie.

Mest populære indenfor iværksætteri

Hvad er en Mesterlære?

Hvordan får jeg adgang til en mesterlære?

Hvor lang er en mesterlære?

Hvornår kommer der nye læremestre?