Øvelse: Find jeres position

Hos Jan Nygaard har I en drøm, I skal være den markedsledende og trendsættende BMW-forretning i Europa, og dermed det naturlige valg for BMW-kunder.

Jan Nygaard skal forblive den toneangivende og markedsbestemmende BMW og MINI forretning i DK og samtidig repræsentere den absolut højeste standard når det handler om funktion og udseende.

Så hvordan definerer i jeres position?

Hvordan formår i at være tydelige omkring jeres position?

Hvad underpræsterer i på for at overpræstere på det, der skal differentiere jer?

Skabelon til workshop

Download en skabelon, hvor du/I selv kan lave øvelsen på jeres virksomhed.

Blue Ocean Strategy

Kaspar Basses noter

I Joe & The Juice har vi gjort brug af en strategisk model, man kalder Blue Ocean. Det essentielle i modellen er, at man bliver tvunget til at gøre op med sig selv som virksomhed, hvad man skal under-performe på for i al beskedenhed at kunne over-performe på de ting, der skal definere det, der adskiller ens virksomhed fra alle de andres.

I mange brancher er det prisen, man vil konkurrere på. Eller det kan være design eller produktsortiment. For at bruge et populært eksempel sagde Apple i sin tid, at der er en markedskonkurrence, der typisk handler om pris, om kapacitet, om teknisk formåen. Men før Apple handlede det aldrig om design. Det, Steve Jobs så satte sig for, var at lave de smukkeste computere i verden. Mange sagde til ham, at han var splitterravende gal, hvilket kun var med til at motivere ham yderligere. Men han valgte altså at fokusere 100 procent på sin egen dimension, nemlig design af computere. I modsætning til resten af branchen.

Det handler altså om at tage noget af det, de andre på samme domæne ikke udmærker sig ved, og gøre det til ens vigtigste fokus – det man skal fokusere på. Det nytter ikke, at man tænker, at man også kan gøre det billigst, for det koster at ville lave en pæn computer. Det med at lade være at fokusere for meget på det, de andre er geniale til, er meget svært for virksomheder, fordi man er så bange for at miste noget på dét, som jo helt tydeligvis er det, der driver kategorien.

Men hvis du vil være speciel, hvis du vil arbejde i dit eget hav uden for meget støj – som er det, Blue Ocean handler om – så bliver du nødt til at være villig til at sige, at det, de andre er geniale til, det bruger vi ikke kalorier på. I Joes tilfælde er det, vi skiller os ud på, oplevelsen, fornemmelsen, energi-overleveringen. Det vigtigste for os er, at butikkerne er inspirerende for vores personale, så de har overskud til at skabe intime relationer med gæsterne, fordi det på et helt andet niveau skaber værdi. End om vi har en ny juice hver måned.