Claus Meyer

Pensum med Claus Meyers

se claus meyers mesterlære

I sin Mesterlære fortæller den danske kok og virksomhedsejer, hvordan man identificerer og forløser potentialer. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i Meyers faglighed, deler han her sin helt personligt kuraterede liste over værker, han er rundet af.

1

Make Yourselves at Home: The Meaning of Hospitality in a Divided World

Priya Basil

The guardian
Artikel, The Guardian, 2019
“I 2015 fusionerede Meyers med Løgismose, samtidig overgik to tredjedele af ejerskabet til en britisk-svensk kapitalfond. Kort efter tog jeg til New York med min familie, men det, at jeg som grundlægger var væk samt de nye ejeres ikke urimelige interesse i at udvikle virksomhedens kommercielle potentiale, skabte over tid en vis uklarhed om, hvad Meyers egentlig gik ud på. I 2019 var jeg tilbage, og jeg blev betroet ansvaret for at formulere virksomhedens formål. Undervejs i den proces mødte jeg tilfældigvis Muhammad Alis datter, Khaliah Ali, i New York, og jeg er kæmpe fan af hendes far. Hun fortalte mig, at det vigtigste, hun havde lært af ham, var: Hvis du har mere, end du har brug for, så byg et længere bord, ikke en højere mur. Kort tid efter stødte jeg på denne fremragende artikel af den britiske forfatter og politiske aktivist Priya Basil i The Guardian. Hun skriver, at den måde, vi laver mad til og spiser med andre på, er en af de mest håndgribelige måder i hverdagen at måle generøsitet på. Det var muligvis et udtryk for min egen spirituelle umodenhed, men jeg havde aldrig før tænkt på gavmildhed som menneskehedens, som vores civilisations, adelsmærke, så den artikel blev definerende for mit arbejde med at formulere selve formålet med Meyers: at arbejde med en verden, hvor alle, ultimativt, er ”inviteret med til bords.” I Meyers har vi spurgt os selv: Hvad er det smukkeste og stærkest mulige værtskab, vi som virksomhed kan påtage os i verden? Og det har fået os til at formulere den måske mest ambitiøse bæredygtighedsstrategi for nogen food service operator-virksomhed af betydning i Europa.“
Priya Basil (f. 1977) er en britisk forfatter og politisk aktivist med indiske rødder, opvokset i Kenya, gik på universitetet i Storbritannien og nu bosat i Berlin. Har blandt andet i 2019 udgivet bogen ’Be My Guest. Reflections on Food, Community and the Meaning of Generosity’ som handler om, hvad det vil sige bade at yde og modtage generøsitet. I vores hjem og vores lande.

2

Døde poeters klub

Peter Weir

Døde poeters klub
Film, 1989
”I mine teenageår havde jeg nærmest ingen kontakt til mine forældre. Det var helt sikkert på mange måder dysfunktionelt, men det lærte mig også på den hårde måde at se muligheder i verden, at tage initiativ og at skille mig ud. Da jeg i starten af mine tyvere boede i Frankrig, begyndte jeg at interessere mig for poesi, som udover de sproglige sansninger jo også var et spørgsmål om at styrke sine mulighed for at score opad. Det sindssyge ved ’Døde poeters klub’, var, at den bandt nogle af mine vigtigste livserfaringer sammen, men ikke nok med det, filmen bragte mig også på sporet af civilisationskritik, der kom til at blive den centrale drivkraft i mit professionelle liv. Filmen angriber idéen om at følge fornuften frem for sine følelser for at opnå status, magt og penge. Den angriber vores frygt for at skille os ud, fraværet af musikalitet i uddannelsessystemet og en manglende anerkendelse af de kvaliteter ved livet, der ikke kan måles og vejes. I filmen lærer John Keating sine elever på den strenge kostskole betydningen af carpe diem, at gribe dagen, fordi man bliver ulykkelig, siger han, hvis man ikke følger sit hjerte og sin mavefornemmelse. Da jeg kom ud af biografen med min ven Søren Sylvest, gik vi – direkte ansporet af citatet carpe diem – ud og købte det nødlidende aerobic-institut vi var medlemmer af, Body Factory. Det var ikke nogen god idé, men jeg var blevet tændt, jeg forfinede min bullshitdetektor en anelse, og jeg blev senere belønnet igen og igen for at ”gribe dagen” – for eksempel med Noma og projekter som Melting Pot og mit fængelsprojekt.”

3

Mesterlære - En livsfortælling

Peter Bastian

Mesterlære
Biografi, Gyldendal, 2011
”Jeg lærte Peter Bastian at kende, da vi begge sad i forhenværende undervisningsminister Ole Vig Jensens såkaldte musiske udvalg. Vores opgave var at styrke musikaliteten i folkeskolen. Jeg tror, at det var Peter, som lærte mig vigtigheden af at lære fra de dygtigste: Mesterlæren. Det var også i mødet med Peter, at det gik op for mig, hvor afgørende det var været i mit liv at samle på faderskikkelser. Min skaklærer Børge Simonsen. Min dansklærer Hans Christensen. Min badmintontræner Henrik Roed Andersen. Ken Vagn Hansen fra tennisklubben. Poul Jensen fra bordtennisklubben i Sakskøbing. Det er alle sammen mennesker, der har set muligheder i mig, troet på mig, men også holdt mig lidt nede, når der var brug for det. Min nysgerrighed var selvfølgelig vakt, da Peters bog ’Mesterlære’ udkom i 2011, og jeg slugte bogen råt, fordi den var velskrevet, underholdende, men også tidløs. Det citat, hvis betydning jeg aldrig glemmer, lyder cirka sådan her: ”Når du har fat i en idé, som rummer en stor grad af sandhed og godhed, og du ønsker at realisere den, men har svært ved at finde vej, så vil du opleve at idéens simple skønhed befrugter processen.” Den bog har lært mig, at de smukkeste og mest generøse projekter rummer en x-faktor, der ikke så sjældent vejer tungere end regnearkets dystre prognoser. Havde jeg stolet på mine økonomifolk og deres excel-ark, var jeg aldrig gået i gang med Noma eller i Bolivia (hvor Claus Meyer i 2012 åbnede en restaurant drevet som en kokkeskole for underprivilegerede unge, red.). De sagde, at begge projekter ville være det glade vanvid rent finansielt.”
Peter Bastian (1943-2017) var en dansk musiker, uddannet inden for klassisk fagot – og i øvrigt også teoretisk fysik. Fik i 1998 Rosenkjærprisen for sin formidling af musik i radio og tv. ’Mesterlære’ er en blanding mellem erindringer og samfundskritik.
Køb adgang til Mesterlære, så får du også gratis adgang til denne titel

4

Mine aftener i paradis

Giuseppe Tornatore

Mine-aftener-i-Paradis
Film, 1988
”På ydersiden er min absolutte yndlingsfilm en hyldest til biografen som mødested og til Sicilien, men den er jo også vanvittigt romantisk og handler i den grad både om forelskelsen – herunder at stå ved den, også når man bliver afvist – og om den livslange kærlighed. Og hvad fanden har det så med ledelse at gøre? Ja, det ved jeg heller ikke. Men vi lever i en verden fuld af taktiske udspil og kalkulerede indsatser, og ja, jeg giver også af og til selv efter for fristelsen. Men i forhold til det menneske, jeg kunne være blevet, tør jeg godt at sige, at den her film gjorde mig til et mere autentisk menneske, filmen inspirerede mig til at møde andre med tillid. Jeg blev bedre til at sige ”jeg elsker dig” uden at forvente at få noget igen. Mere end noget andet lærte Salvatore Di Vita (hovedpersonen i filmen, red.) mig, at det er okay at være den mest begejstrede, den med de stærkeste følelser for sagen, i rummet. Det er en energi, jeg har trukket på hver gang, jeg er gået i gang med noget nyt i håbet om at skabe forandring. Eddike, brød, æbler, enkeltfarmskaffe, grand cru-chokolade, nordisk køkken osv.”
Giuseppe Tornatore (f. 1956) er en italiensk filminstruktør, der er bedst kendt for sin anden film, nemlig den poetiske ’Mine Aftener i Paradis,’ der i 1989 vandt en oscar for bedste fremmedsprogede film.

Claus Meyer anbefaler også

5

Den lille prins

Antoine de Saint-Exupéry

Den lille prins
1950
Originaltitel: Le Petit Prince, 1943
I denne klassiker får du ifølge Claus Meyer indsigt i, hvordan livet ikke handler om karriere og økonomisk succes, men at sandheden og lykken ligger i nærhed og kærligheden til andre. Som ræven og den lille prins, der har forladt sin ensomme planet for at få nogle venner, taler om i bogen: Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. Bogen er en af verdens mest oversatte bøger (religiøse skrifter undtaget). Claus Meyer læste den første gang i gymnasiet, han har læst den højt for kvinden, han siden blev gift med, og for børnene, da de kom til.
Køb adgang til Mesterlære, så får du også gratis adgang til denne titel

6

Citadellet

Antoine de Saint-Exupéry

citadellet
Skønlitteratur, Jespersen og Pio, 1951
Originaltitel: ’Citadelle’, 1948
Efter at have stiftet bekendtskab med franske Antoine de Saint-Exupéry i bogen ’Den lille prins,’ læste Claus Meyer ’Citadellet’, der er forfatterens tanker om civilisation, kultur, religion og en masse andet – udgivet posthumt ud fra en masse noter, forfatteren efterlod sig efter det flystyrt, der kostede ham livet i slutningen af Anden Verdenskrig. For Claus Meyer blev bogen nøglen til at forstå hans eget kald. Den menneskelighed, som han ikke syntes, at han kunne finde i en lang periode af sin barndom eller i Danmark, fandt han pludselig til overflod i den franske forfatters tekster om nærvær og kærlighed.
Køb adgang til Mesterlære, så får du også gratis adgang til denne titel

7

NOMA – nordisk mad

René Redzepi og Claus Meyer

NOMA
Faglitteratur, Politikens Forlag, 2006
Det, der i dag er kendt som Noma – fem gange kåret som verdens bedste restaurant – startede i 2003 med, hvad der i manges øjne virkede som en umulig idé: At sætte nordisk mad (deraf navnet Noma) på det gastronomiske verdenskort. I bogen fortæller Claus Meyer og René Redzepi historien om, hvordan det hele startede. Og deler opskrifter på retter, der respekterer årstiderne og tager udgangspunkt i råvarer fra de nordiske landes natur.

8

Eddike – Opskrifter, køkkenbrug, traditioner og tilblivelse

Claus Meyer og Anders Harder

Eddike
Faglitteratur, Lindhardt og Ringhof, 2015
I 2005, hvor denne bog om eddike udkom for første gang, var blandingen af eddikesyre og vand stadig en relativt sjælden ingrediens i det danske køkken, hvor den primært blev brugt til syltning. Men den syrlige grundsmag er også af afgørende betydning for velsmag i blandt andet drinks, diverse desserter og småretter. Det ville Claus Meyer og hans medforfatter Andreas Harder, der er formand for det danske frugteddikekonsortium, lære os. I bogen følger man deres rejse ud i verden for at smage på adskillige varianter af eddike for derefter at vende hjem og præsentere læserne for dens mange anvendelsesmuligheder i madlavning eksemplificeret i 80 opskrifter.
Køb adgang til Mesterlære, så får du også gratis adgang til denne titel

9

A taste of Sky

Micheal Lei

A taste of sky
Dokumentar, 2019
Denne film om etableringen af restaurant Gusto i Bolivia – drevet som en kokkeskole for underprivilegerede unge – giver ifølge Claus Meyer et fint indblik i de tanker, der lå bag hans overvejelser om at udbrede idéerne og principperne fra Det Ny Nordiske Køkken til resten af verden. Fordi han i Bolivia oplevede en længsel efter en stærk, national identitet, hvor man er stolt af, hvem man er, og hvor man kommer fra. Som han siger i filmen er det ikke nemt at ændre unge menneskers mindset, ”men mad er måske en måde at gøre det på.” Filmen, der følger kokkeeleverne Kenzo og Maria, er en historie om idealisme, drømme, sund bæredygtig fornuft og en ren og skær glæde ved mad.